Analyse

Pris- og markedsanalyse

Prisen er den sværeste linje i et tilbud. Sættes den for højt, taber I på sammenligningssummen; sættes den for lavt, vinder I en aftale, I skal leve med i fire år. Begge fejl kan regnes væk, inden tilbuddet afleveres.

Hvad analysen bygger på

Vi finder prispunkter fra sammenlignelige udbud i nyere tid, valgt ud fra det udbud, I har foran jer. Samtidig vurderer vi, hvilke leverandører der forventes at byde, og analyserer prisniveauerne hos dem, der er jeres faktiske konkurrenter.

Derefter lægger vi evalueringsmodellen ind. Det er det trin, der plejer at overraske: i en merværdimodel er kvalitetskriterierne prissat i kroner, og fradragene kan være mere værd end hele den prispres, I overvejer. Kan kvaliteten veksles ind i mere, end I havde tænkt jer at tage betaling for, er prispres den forkerte strategi. Vi har et case, hvor kunden vandt med klart den højeste pris af alle tilbudsgivere.

I forbliver anonyme

En gennemgang af den slags kræver, at nogen beder om aktindsigt, læser tildelingsbeslutninger og følger op hos myndigheder. Vi står som afsender i den kontakt, så ingen behøver se, at I undersøger markedet.

Selvstændigt eller som del af tilbuddet

Vi laver altid en pris- og markedsanalyse for de udbud, vi arbejder med inden for et løbende samarbejde. Den kan også købes separat, for eksempel når I skriver tilbuddet selv, men vil have prissætningen kontrolleret, eller når I overvejer et nyt marked og skal vide, hvad der er rimeligt at forlange.

Bredere kortlægninger af, hvilke myndigheder der køber det, I sælger, håndterer vi i markeds- og konkurrentanalyse.

Skal I sætte pris i et udbud? Kontakt os, inden tallet er slået fast.

Andre ydelser

Analyse

Markeds- og konkurrentanalyse

Tilbudsarbejde

At skrive tilbud – vi skriver, I leverer

Tilbudsarbejde

Gennemgang af tilbud inden aflevering

Næste skridt

Skal vi se på jeres næste udbud?

Fortæl os, hvad I sælger, og hvilket marked I vil ind på. Vi siger, hvad vi tror om jeres chancer, og hvad der skulle til for at få jer derhen.

Book et gratis møde

I taler direkte med den, der ville skrive jeres tilbud.